En boligadvokat kan også hjælpe dig, når du sælger – særligt ved selvsalg

06 April 2018 Emilie Jacobsen

editorial

I dag er det meget almindeligt at bruge en boligadvokat, når man skal købe en bolig. Det er med til at gøre, at man får læst alle papirerne igennem og får styr på, om der er nogle problemer med den bolig, som man gerne vil købe. Er der det, kan man vælge at lade være med at købe den, eller prøve at forhandle prisen ned, er der ingen problemer, er alt jo heldigvis, som det skal være. 

Der er dog langt færre, der ved, at en boligadvokat faktisk også kan hjælpe en, hvis man skal sælge sin bolig. Det gælder ikke mindst, hvis det er et selvsalg, som man skal ud i. Ved et selvsalg har du ikke en ejendomsmægler til at hjælpe dig med at få solgt din bolig til så høj en pris som muligt. Det gør selvfølgelig, at du kan spare pengene på salæret til ejendomsmægleren, men det gør også, at du kommer til at lægge en del mere arbejde i salget, og at du skal stå for at ordne en masse af de papirer og dokumenter, som ejendomsmægleren ellers ville have stået for. 

Det er her, en boligadvokat kan komme ind i billedet. Når du får hjælp af en advokat, kan han eller hun nemlig ordne alle papirerne og dokumenterne. Det er ikke svært, når man har styr på jura, og det er derfor ikke noget, der kommer til at koste mange penge. Selvom du skal betale advokaten, vil det stadig kunne betale sig for dig, at du selv sælger boligen. Et salær til en ejendomsmægler kan hurtigt løbe op i 30-50.000 kroner, mens en boligadvokat, som for eksempel eboligadvokat.dk, kun tager 8000 kroner for det. Der vil altså stadig være en stor gevinst, som du kan stikke i lommen. 

Nogle af de ting, som en boligadvokat kan hjælpe dig med, når du sælger, er at få lavet en tilstandsrapport. Den er vigtig for, at køberen kan se, hvordan standen på boligen er. Den er også med til at gøre det nemmere for dig at fastsætte en pris. Hvis der er meget, der skal laves på boligen, er det ikke realistisk, at du kan få lige så meget for boligen, som hvis den er i perfekt stand. Når du selv skal sælge din bolig, er det vigtigt, at du ikke kommer til at sætte prisen for lavt. Så ender du jo med at miste penge på den. 

Et andet dokument, som boligadvokaten kan hjælpe dig med, er skødet. Det er vigtigt, at det bliver udfærdiget på den rigtige måde og tinglyst på den rigtige måde. Som regel er det købers advokat, der står for at få lavet skødet og at få tinglyst det, men din advokat bør altid have læst det igennem, så du er sikker på, at skødet er korrekt. Ellers kan det blive noget frygteligt rod efterfølgende, der kan ende med at koste både dig og køberen en masse penge. Sørg derfor for at have styr på tingene fra start af, så du ikke behøver at beskæftige dig med dem mere, når handlen er gået igennem. 

More articles