Behandling af angst i de tidlige stadier kan redde dig fra alvorlig sygdom

09 June 2019 Astrid Pedersen

editorial

Flere og flere mennesker lider på verdensplan af angst. Dette er der ikke noget at sige til; angst er en sund reaktion på en oplevet fare, og i vore dages præstations samfund er der rigtig meget at være bange for. Men dette betyder ikke, at du ikke kan leve et godt og rigt liv, selv om du har angst.

Hvad er symptomerne på angst?

Der findes både psykiske og fysiske symptomer på angst – og har du én gang prøvet at opleve disse symptomer, vil du slet ikke være i tvivl om, hvad det er, der foregår. Symptomerne kan variere i sværhedsgrad, og har forskellig karakter.

Under de ”mildere” symptomer på angst finder vi konstant uro og bekymring, gerne ledsaget af tankemylder. Dette er særligt udtalt hen under sengetid – man kan ligge og vende og dreje sig i eet væk, mens hjernen nærmest er ved at koge over. Er man angst patient, vil man også med jævne mellemrum opleve anfald af panik angst, hvor halsen og brystet snører sig sammen, man sveder uhæmmet, man får svært ved at trække vejret, og hjertet hamrer af sted.

Patienter med OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er plaget af såkaldte tvangstanker, og vil også ofte udføre tvangshandlinger, af frygt for at en forfærdelig hændelse vil indtræffe, hvis de undlader. Disse tvangshandlinger kan komme til at præge en OCD ramt person i så alvorlig en grad, at vedkommende bliver ude af stand til at varetage en normal hverdag. Således er OCD nærmest invaliderende. Det samme kan siges om PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), som uden varsel kan blive slynget tilbage i den traumatiske situation, som var anledning til lidelsen.

Hvordan kan jeg blive behandlet for min angst?

Selv om du måske ”kun” lider af de såkaldt milde symptomer på angst, er det vigtigt, at du får hjælp til at håndtere disse. Ellers kan den begyndende angst hurtigt udvikle sig til en langt mere alvorlig sygdoms tilstand. Du kan læse mere om behandling af angst og forebyggelse af angst lidelser på angstekspert.dk

More articles