Hvorfor skal man oprette et testamente?

By:

En stor andel af danskerne får aldrig oprettet et testamente, og det kan der være mange grunde til. Det kan være, at det er et ømt område, der derfor bliver undgået. Det kan også være, at man ikke tænker, at det aktuelt for en, eller så er det blot et punkt, man ikke har skænket et tanke. Der kan være mange grunde til, at man ikke får oprettet et testamente, men når alt kommer til alt, så vil det altid være aktuelt for en – uanset livssituation, familieforhold mm. Langt de fleste vil have fordel af det, hvis man vil have indflydelse på ens arv.

Få kvalificeret rådgivning og et gennemarbejdet testamente

Når det kommer til arv og testamenter, så er området meget kompliceret og kan virke uoverskueligt. Det varierer alt efter, hvilken situation man er i. Det er derfor vigtigt, at man modtager rådgivning af en advokat, der specialiseret på området, da der er en lang række forhold, der skal tages hensyn til. Det er vigtigt, at testamentet er grundigt gennemarbejdet, så de efterladte ikke står med en masse ubesvarede spørgsmål, der gør den ofte svære situation endnu hårdere. Derudover kan dokumentet også hjælpe med at undgå stridigheder mellem arvinger, usikkerhed og ikke mindst tvivl. 

Mange har tit en forestilling om, at det blot er arvens fordeling, der skal tages stilling til, men der er meget mere end det, der skal tages til overvejelse og tages højde for. Det kunne eksempelvis være: Skal arven båndlægges? Skal arven være særeje? Vil du give noget til velgørenhed? Skal de efterladte arve lige meget? Dette er blot nogle få af de spørgsmål, der kan dukke op, når man udarbejder et testamente, men med en advokat kan du få tjekket op på, at dit testamente lever op til de ønsker, du har. 

Forskellen på notartetestamente og vidnetestamente 

Først og fremmest kan man lave et notartestamente, som man underskriver eller vedkender for en notar. En advokat skal dog gerne have gennemgået det inden, så man er sikker på, at testamentet lever op til ens ønsker. Man kan også vælge at lave et vidnetestamente i stedet, hvor man underskriver eller vedkender det foran to vidner, som derefter skal underskrive det. Det anbefales dog altid at lave et notartestamente, da det er langt mere sikkert. 

Der er derfor ingen grund til, at man ikke skulle oprette et testamente, da alle vil have gavn af det på længere sigt. 

Posted in: testamente